Tåsinge tur 12

Etapen bringer dig fra Lundby langs Lunkebugten, gennem Tvede Skov ved Vemmenæs og over dæmningen til Siø, før du vandrer over den flotte Langelandsbro til Rudkøbing.

 1  Lundby • Landsbyen Lundby er blandt de ældste landsbyer på Tåsinge. Den er måske allerede anlagt på stedet i vikingetiden omkring år 1000. Byer, der er anlagt på den måde

- og altså ikke i forbindelse med udflytning - kaldes for ”adelsbyer”. Indtil reformationen i 1536 hørte mange af byens gårde under Odensebispen - siden blev de overtaget af kronen. Efter 1677, da søhelten Niels Juel købte Valdemars Slot, kom Lundby efterhånden i slottets eje.

Den slyngede by blev blokudskiftet i 1788, og halvdelen af gårdene blev flyttet ud på markerne.

 2  Landet Kirkegård • På Landet Kirkegård finder du Sixten Sparres og Elvira Madigans gravsted - se også Tur 11, pkt. 9. Der er ca. 1,5 kilometer mellem Lundby og Landet.

 3  Lunkebugten • Øhavsstien følger landevejen mellem Svendborg og Rudkøbing langs den lavvandede Lunkebugt. Hvis du passerer ved lavvande, kan du se de vidtstrakte sand- og mudderflader, hvor masser af fugle finder føde. Lystfiskere graver sandorm og børsteorm til madding her.

I Lunkebugtens beskyttede vande blev mange nybyggede skibe fra Svendborg, Thurø og Tåsinge prøvesejlet, før de blev afleveret til køberne.

 4  Holstensgårde • Syd for Lundby og godt en halv kilometer stik vest, hvor Øhavsstien går fra mod Vemmenæs, ligger to gårde - Holstensgården og Kimergården. Begge har markant høje tagkonstruktioner for at skabe loftsplads til opbevaring af avlen.

Baron Niels Juel (den initiativrige godsejer fra Valdemars Slot) var inspireret af holstensk landbrug, og han lancerede også det mere effektive kobbelbrug på Tåsinge. Kobbelbruget kan betegnes som forløberen for udskiftningen.

 5  Oversvømmet stenalderboplads • Ud for kysten nord for Lunkeris Skov er der registreret en oversvømmet boplads fra den sidste del af jægerstenalderen. Det er den periode, som kaldes ertebøllekulturen og er berømt for sine køkkenmøddinger.

Ertebølle-kulturen sluttede omkring 3900 f.Kr. Det var på den tid, vi begyndte at blive bønder i Danmark. Den oversvømmede boplads er en påmindelse om, at hele Det Sydfynske Øhav er et oversvømmet landskab.

 6  Vemmenæs – færgested og landsby • Hvor Øhavsstien knækker mod syd strejfer den landsbyen Vemmenæs. Vemmenæs blev, ligesom Troense, anlagt af baron Niels Juel. Øst for den nuværende landsby lå færgestedet, hvorfra der var sejlads til Rudkøbing.

Niels Juels tanke var at skabe et nyt center for handel ved færgestedet. Landsbyen skulle også skaffe plads og arbejde til Tåsinges befolkning, der voksede hurtigt. I 1767 var der 22 gårde og 13 huse i Vemmenæs. Måske kan Vemmenæs sammenlignes lidt med den by, Langelands greve etablerede omkring Tranekær - om end i mere beskeden skala.

Færgestedet ved Vemmenæs var i brug frem til 1959, da Siøsunddæmningen blev åbnet.

 7  Fortidsminder • Der er rester af flere gravhøje i Tvede Skov. Desuden er der i nærheden af Øhavsstien, hvor den går nord-syd vest for Vemmenæs, to sten med skåltegn, der stammer fra bronzealderen. Den særligt interesserede anbefales at gå på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside (link til www.slks.dk) og søge yderligere oplysninger om fortidsminderne.

 8  Siøsunddæmningen • Tåsinge og Siø er forbundet med en 1400 meter lang kombineret dæmning og bro, som åbnede i 1959.

Siøsundbroen er en lavbro af typen bjælkebro. Den har en længde på 558 meter og er så lav, at kun små fartøjer kan passere under den. Større skibe må sejle under Langelandsbroen.

Da dæmningen blev bygget, var der behov for mange og store sten. Dengang var stengærderne ikke omfattet af naturbeskyttelsesloven, og mange landmænd havde en ekstra indtægt på at rydde deres stengærder og sælge stenene til byggeriet.

Sådan var det også på strandengsområdet Monnet på det sydvestlige Tåsinge. Her blev ejerne enige om, at de ikke længere havde brug for stengærderne. Alle undtagen én var enige. Det endte med, at man beregnede, hvor mange meter stengærde den enlige modstander af rydningen var ejer af, og så lod man ellers så mange meter stengærde stå, mens resten blev ryddet og kørt i dæmningen.

I dag kan du stadig se stengærdet ved Monnet, som absolut er et besøg værd, hvis du er interesseret i fugle og planter.

Fra bro og dæmning er der gode kig over Øhavet, og det giver en helt særlig fornemmelse at trave af sted med sin rygsæk hen over havet på den smalle forbindelse. Læg mærke til den kraftige strøm i Siøsund.

 9  Siø • Af hensyn til ynglende fugle er Øhavsstien på Siø lukket for færdsel fra 15. marts til 1. juli. Gå i stedet på hovedvejen.

Siø er en inddæmmet ø. Oprindeligt lå der fire mindre øer i farvandet: Skovø, Sidø, Store Fugleholm og Lille Fugleholm. De små øer blev brugt til sommergræsning for kreaturer og får fra Langeland.

Øerne rummede et rigt fugleliv. I 1861 blev der bygget dæmninger mellem Skovø og Sidø for at tørlægge og dyrke det lave vand mellem øerne. Da landevejen mellem Siødæmningen og Langelandsbroen i starten af 1960’erne lagde beslag på en del af landbrugsjorden, valgte landmanden på Siø at bygge dæmninger, så Lille Fugleholm og Store Fugleholm kom med i inddæmningen. Der blev bygget i alt syv kilometer diger, og flere pumper holder øen tør.

Et digebrud på den sydøstlige del af Siø har dog gjort, at driften på den del af øen er opgivet, og på et delvist oversvømmet areal ses mange vadefugle (viber, rødben, strandskade og stor præstekrave) og ænder (skeand, knarand, gravand og gråand).

Rundt langs kysten yngler bl.a. strandskade, toppet skallesluger og edderfugl, og efterår og vinter raster bramgæs, knortegæs, grågæs og svaner i tusindvis.

Siøgård ligger på den østlige ende af Siø, og husene rundt om på øen er oprindeligt opført til gårdens medarbejdere.

På Siøs østkyst stikker en mole ud mod øst. Det er resten af et midlertidigt færgested, der var i brug i den korte periode fra 1959, hvor Siøsunddæmningen blev indviet, til 1962, da Langelandsbroen stod klar.

10  Langelandsbroen • Langelandsbroen ses viden om, og dens karakteristiske bue fanger blikket mange steder fra Øhavsstien.

Byggeriet blev startet i 1959, da arbejdet med Siødæmningen var afsluttet, og i  november 1962 blev broen indviet.

Den er 774 meter lang og opført som en kombination af en bjælkebro og en buebro. En buebro har buen som hovedbæresystem. Buen er placeret over det fag, hvor skibene passerer under broen. I begge ender af broen er der mægtige brofæster.

Gennemsejlingshøjden er 26 meter, så fra toppen har du et godt overblik.

Så går det nedad mod Rudkøbing - Langelands købstad.