Langeland tur 16

 1  Hesselbanke  Øhavsstien går nordpå fra det sydlige Tranekær, og efter en halv kilometer når du Hesselbanke, som er en af Langelands højeste hatbakker - 38 meter stikker den op over havniveau.

Fra bakken har du en fin udsigt dels mod bagsiden af Tranekær by, dels mod de store herregårdsmarker vest for byen, kantet af grønne skovbryn. Lige sydvest for bakken står et af øens mægtigste egetræer.

Ordet ”hessel” er langelandsk for ”hassel”, og bakken har navn efter, at den engang fortrinsvis var bevokset med hassel.

 2  Åsø Skov  Efter en halv kilometer asfaltvej mod vest går Øhavsstien mod nord ad skovvejen gennem Åsø Skov. Lige når du er kommet ind på skovvejen, er der et godt kig mod øst i retning af Tranekær, hvor du blandt andet kan se alléen nord for slottet. I sensommeren og efteråret kan du af og til få en fornemmelse af jagtvæsenet i skoven. Her udsættes fasaner, og vildtet fodres.

 3  Det lave område  Nord for Åsø Skov er der et lavt område, hvor en afvandingskanal fører drænvandet mod vest til pumpehuset ved diget ud mod farvandet mellem Langeland og Fyn.

Hvis du kigger mod øst kan du se et lille hus, der ligger i kanten af skoven, næsten oppe, hvor vejen knækker mod nord. Huset hedder Kohavehus. Her boede en af Tranekærs medarbejdere, som blandt andet havde til opgave at holde øje med krybskytter og ulovlig skovning.

Huset blev af de lokale kaldt Posekiggerhuset, fordi en posekigger var en person, der kontrollerede folk - eksempelvis en tolder.

 4  Kohaveskoven  Øhavsstien fortsætter gennem Kohaveskoven. Betegnelsen ”have” betyder et indhegnet stykke land. Engang har Korsebølles køer sikkert nydt livet på stedet. Siden er der blevet plantet skov, formodentlig omkring år 1800, hvor man var i fuld gang med at sikre landets forsyning af tømmer og brænde.

I sidste halvdel af 1900-tallet er bøgeskoven blevet konverteret til en pyntegrøntkultur med nobilisgran. Den slags skov kan give gode indtægter, men den er ikke særlig velegnet som levested for dyr og planter.

 5  Rester af et gammelt teglværk  Ca. 100 meter, før du kommer ud af Kohaveskoven mod nord, skal du kigge til venstre: Ud mod kysten mod vest er der spor af et par gamle teglovne.

Du kan se nogle høje jordvolde, der omkranser et areal på ca. 12 gange 5 meter. Langelands Museum antager, det er resterne af en eller to teglovne, som har hørt til et teglværk i Korsebølle, og som er omtalt i lensregnskaberne fra 1618 og 1620.

Teglproduktion på Nordlangeland

Teglværket i Kohaveskoven er ikke det eneste; fra Kohaveskoven og nordpå har der været teglværker flere steder ved kysten.

Ler til teglproduktion stammer fra smeltevandssøer. Leret øverst i jordbunden bliver påvirket af kulsyre: I jordoverfladen omdannes døde plantedele i mulden og bakteriers, smådyrs og rødders ånding udskiller kultveilte. Den reagerer med regnvand og danner den svage kulsyre. Kulsyren opløser kalken i den øverste del af leret og skyller det med længere ned i jorden. På den måde bliver leret i de øverste jordlag kalkfrit.

Én til to meter nede i jorden udfældes kalken. Det øverste kalkfrie ler kaldes rødler og giver røde teglsten, når leret brændes til tegl, mens det nederste, kalkholdige ler kaldes blåler og giver gule teglsten ved brænding.

Tegl er tungt og var nærmest umuligt at transportere over land ad hullede jordveje. Derfor placerede man teglovnene tæt på kysten, så det var nemt at få stenene udskibet.

Transport til vands var hurtigst og mest effektivt, indtil vi fik jernbaner, asfalterede veje og lastbiler. Men nogle gange gik det galt.

Det forlyder, at der ligger i hvert fald to skibsvrag lastet med tegl ud for Nordlangelands vestkyst. Teglstenene ligger i nogle tilfælde stadig, som de blev stablet i skibenes lastrum – siges det.

 6  Dyssen syd for Helletofte Strand  En halv kilometer fra Kohaveskoven er der en lav klint. På toppen af klinten ligger en fin langdysse fra bondestenalderens begyndelse - omkring 3600 år før vor tid. Oprindeligt har der været to gravkamre i højen, men de er blevet tømt en gang for mange år siden. Der ligger en ”Kaffeplet” i forbindelse med langdyssen.

Ved Helletofte Strand ligger desuden en primitiv overnatningsplads, knap 500 meter fra kysten og Øhavsstien.

 7  Feriepark Langeland En god kilometer nord for sommerhusområdet Helletofte Strand ligger den store Feriepark Langeland. Her ved Emmerbølle Strand er der mulighed for at spise, proviantere og overnatte i hytte, campingvogn eller telt.

 8  Egeløkke  Ca. halvanden kilometer nord for campingpladsen kommer du til markvejen, der fører op til Smedebjerg Kohave og Egeløkke. Slå et slag ind i Kohaven og nyd bøgens søjlehal.

Nordøst for skoven - en god halv kilometer fra kysten - ligger hovedgården Egeløkke. Den er privatejet, så vis respekt og hold afstand.

Egeløkke har siden 1925 været i familien Wenzel Knuths eje, men nævnes første gang allerede i 1426. Den er nok mest kendt for den romantiske historie med Grundtvig.

Den unge præst Nikolai Frederik Severin Grundtvig - der senere blev en kendt digter, forfatter og politiker - blev i 1805 kaldt til godset, fordi man havde brug for en huslærer til sønnen Carl Frederik. Imidlertid blev Grundtvig forelsket i den unge frue på Egeløkke.

Hun hed Constance Steensen-Leth, og hun kunne også godt lide Grundtvig. Sådan et forhold kunne naturligvis ikke gå, så Grundtvig havde det ikke let på Egeløkke, hvor han ulykkeligt forelsket skrev kærlighedsdigtet ”Strandbakken ved Egeløkke”. Den historie inspirerede senere Kaj Munk til at skrive teaterstykket Egeløkke.

I 1807, da Napoleonskrigene stod på og engelske orlogsskibe patruljerede i de danske farvande, tog Constance sønnen og huslæreren med til Tranekær Gods. Sandsynligvis har hun følt sig i større sikkerhed der end på Egeløkke, som ligger kystnært og isoleret.

Peter Willemoes

Sammen med Constance, sønnen Frederik og huslærer Grundtvig var ingen ringere end Assens-drengen Peter Willemoes, der blev hyldet som søhelt efter slaget på Reden den 2. april 1801.

Den kun 18 år gamle sekondløjtnant havde kommandoen over et såkaldt flydebatteri - en stor, synkefri flåde med 24 kanoner. Hans modstandere blev to engelske linjeskibe - et par store orlogsfartøjer med to kanondæk.

Det ene var ”Elephant”, hvis chef var en endnu mere kendt søofficer, nemlig admiral Horatio Nelson. Det andet hed ”Ganges”.

På trods af de meget dårlige odds holdt Willemoes og hans folk stand i halvanden time, før deres tab var så store og flåden så medtaget, at Willemoes valgte at kappe fortøjningerne og lade flydebatteriet drive ud af kampzonen.

Året efter opholdet på Egeløkke og Tranekær - den 2. april 1808 - stod Peter Willemoes igen overfor englænderne. Denne gang var han om bord i det danske linjeskib ”Prinds Christian Frederik” med 68 kanoner og en besætning på 578 mand. Igen var oddsene dårlige, for ”Prinds Christian Frederik” kom i kamp med fem engelske orlogsskibe - to linjeskibe, en fregat og to mindre fartøjer.

Den ulige kamp varede nogle timer, så gik ”Prinds Christian Frederik” på grund og danskerne måtte give op. Om bord på skibet var 132 sårede og 69 dræbte. Blandt de dræbte den knap 25 år gamle Peter Willemoes.

 9  Spor af et forsvundet teglværk  Tilbage på Øhavsstien fortsætter du nordpå. Hav øjnene med dig, så du kan se rester af teglsten på stranden; vest for Egeløkke har der ligget et teglværk på kysten.

Det er for længst blevet opslugt af havet, men små stykker teglsten sladrer om historien. I dette teglværk blev der også brændt kalk til mørtel og hvidtekalk. Måske er de kalksten, der blev anvendt til kalkbrændingen, blevet taget med som returgods af de skibe, der sejlede teglstenene fra teglværket.

I Dageløkke lå der tidligere et teglværk. I dag er området et feriecenter med lystbådehavn og en masse ferielejligheder. Langs med vejen ligger teglværksarbejdernes huse.

Resterne af dette sidste og største teglværk på Langelands nordvestkyst er helt væk.

Dageløkke Havn blev anlagt i 1898 for at kunne afskibe tegl og anlægge en anløbsbro til Det Sydfynske Dampskibsselskabs dampere, som sejlede i rutefart med gods og passagerer i Det Sydfynske Øhav.

Du kan stadig se et rødt træskur på havnen. Det fungerede både som ventesal og pakhus.

Dageløkke

To kilometer nord for Travens Vænge ligger Dageløkke.

Lige før Dageløkke, kommer du forbi en masse store sten, som er bragt hertil under istiden. Blandt stenene er der flere ledeblokke, altså sten, der er så lette at genkende, at geologer helt præcist kan fortælle, hvor de stammer fra. De giver os et fingerpeg om, hvilken vej, ismasserne bevægede sig.

Skoven Travens Vænge

Skoven Travens Vænge ligger helt ud til klinten ved kysten. Her vandrer du blandt høje løvtræer, som er præget af vinden. Der er et fint kig over til Fyn. I skovens nordkant er der et lavt gærde, som godt kan stamme fra fredskovsordningen i 1805.