Ærø tur 21

Etapen fører dig gennem landbrugsland, forbi hovedgården Søbygaard og Søby Volde, gennem Vitsø Nor og frem til Søby.

 1  Bregninge Kirke  Er du interesseret i kirker, bør du foretage en afstikker til Bregninge, der ligger en god kilometer syd for Ulveholm. Kirken er dels kendt for sine kalkmalerier fra 1500-tallet, dels for den flot udskårne altertavle fra omkring 1530. Altertavlen er lavet på den kendte billedskærer Claus Bergs værksted.

Øhavsstien går gennem den nordlige del af Vester Bregninge Mark, som er ganske bakket. Ved højdedraget Svendemosetippen er der en ”Kaffeplet”.

 2  Ad gamle veje og langs sogneskel  Mellem Eskemosegård og Snorløkke følger Øhavsstien en rigtig gammel vej, som nogle steder er slidt helt ned i terrænet og blevet til en hulvej.

Vejen er med på udskiftningskortet fra 1775, men er sandsynligvis ældre. Den går mellem de mere stejle marker ned mod kysten og de fladere marker op mod Skovby. Stærmose skal du lægge mærke til det flotte stengærde langs vejen. Det er det gamle sogneskel mellem Bregninge Sogn og Søby Sogn.

Møllen, du kan se fremme nordvest for dig, er Vester Mølle.

 3  Søbygaard hovedgård  Den mangfoldighed af hovedgårde, der er på Fyn og Langeland, ser du ikke på Ærø. Det hænger sammen med, at Ærø lå langt fra alting, mens Fyn lå centralt i Danmark. Desuden var Ærø indtil 1864 en del af Slesvig - som også omfattede Sønderjylland og Als.

De folk, der ejede Ærø, boede i Slesvig, og de oprettede domænegårde på Ærø for at markere ejerskabet, mens deres mere monumentale bygninger lå i Slesvig, for eksempel Augustenborg Slot på Als.

Søbygaard og Søby Volde er et must for vandreren på Øhavsstien. Du kommer ind på Søbygaard fra vestsiden - over mod Søby volde. Du kan købe billet i den lille museumskiosk og se på herlighederne.

Søbygaard blev bygget af Hertugen af Slesvig, Hans den Yngre (1545-1622). Hertug Hans havde fået Ærø og Als i livsfæste i 1579 af sin storebror kong Frederik II. Dermed havde hertug Hans brugsretten over al jord på Ærø og øens bønder var fæstebønder under ham.

Søbygaard blev bygget som et solidt hovedhus på en stensat banke ude i en sø. En vindebro førte over voldgraven. Nord for hovedhuset lå driftsbygningerne.

Det forlyder, at der er et spøgelse på Søbygaard. En hvid dame, som kan blive ubehagelig, hvis ikke man viser hende den fornødne respekt. Senest skulle en murer have fået et skub ned ad trapperne til kælderhvælvingerne, fordi han ikke havde råbt ”God morgen, Frue!”, før han gik ned med sit værktøj. Så husk det nu. Lidt høflighed koster ikke noget!

Hertug Hans var en initiativrig herre. I 1570 oprettede han godset Gråsten og i 1600 hovedgården Gudsgave ved Marstal, og han moderniserede jordbruget på Ærø.

Han indførte holstensk drift, som også kaldes kobbelbrug. Det gik ud på, at markerne inddeltes i kobler (indhegnede jordstykker), som blev drevet i rotation. Ærø må have været lidt af et mønsterlandbrug. Bønderne skulle - for at få lov at bo på og drive deres fæstegård - betale med arbejdskraft på hovedgården. Det var bønderne fra Skovby, der udførte hoveriarbejdet på Søbygaard.

Hertug Hans døde i 1622, og siden da har 11 hertuger og én konge ejet Søbygaard frem til 1771, hvor Ærøs gårde blev udskiftet, og Søbygaards jord blev udstykket.

Søen blev tømt for vand sidst i 1700-tallet, så kunne man nemlig dyrke jorden på den tidligere søbund. Hovedbygningen på borgbanken er også bygget på den tid, så vi ved ikke, hvordan hertug Hans’ Søbygaard har set ud. De gamle kælderhvælvinger er imidlertid fra hans tid sidst i 1500-tallet, og de tyder på, at det har været et solidt hus.

Efter 25 års restaureringsarbejde lader fordums storhed sig igen ane på Ærøs eneste tilbageværende hovedgård. De gamle driftsbygninger er blevet sat i stand og benyttes nu til skiftende kunstudstillinger i sommerhalvåret og foredrag og klassiske koncerter i Havsteen-Mikkelsen-salen - opkaldt efter ærøboen Sven Havsteen-Mikkelsen, arkitekt og kunstner, hvis skitseforlæg til kirkemosaikker pryder væggene i det højloftede rum.

Voldgraven og søen omkring hovedbygningen er igen fyldt med vand, og i 2014 blev der anlagt et søvarmeanlæg, så hovedbygningen nu opvarmes med effektive varmepumper, som henter energi fra varmen i søens vand.

I hovedbygningen, som du når ved at krydse den reetablerede vindebro, finder du skiftende udstillinger. Der er anlagt en sti rundt om søen, hvorfra du kan betragte hele herligheden.

Kys Frøen

På Søbygaard finder du et Kys Frøen center, og har du børn eller børnebørn med, bør I afgjort bruge et par timer på at ”kysse” frøen. Her får I inspiration og det rigtige udstyr til selv at gå på opdagelse i naturen.

 4  Søby Volde  I umiddelbar tilknytning til Søbygaard ligger Søby Volde - resterne af et voldsted fra den tidlige middelalder. Voldstedet er bygget i starten af 1100-tallet på en stor bakke, og voldene hæver sig op i 38 meters højde. De er bygget med håndkraft!

Selv om man har udnyttet terrænet og lagt borgen oppe på en høj bakke, er det alligevel imponerende. Borgen var et forsvarsværk mod venderne, der af og til hærgede i området.

Neden for borgen lå en ladeplads med beboelse, skibstømrer, smed, benmager med mere. Beliggenheden var god, for dengang var Vitsø Nor en vig med mulighed for at sejle helt ind til byen.

Ladepladsen har været beskyttet af borgen, og skibene lå beskyttede mod vind og søgang af halvøen Vorbjerg mod syd.

Ladepladsen var dog ikke beskyttet mod magthavernes beslutninger. Omkring 1250 valgte man at flytte byen. Beboerne måtte pakke deres ting - også huse - og flytte til Wisby, det nuværende Ærøskøbing. Ærøs købstad menes således at have sin oprindelse her ved Søbygaard.

 5  Vitsø Nor  Øhavsstien fortsætter gennem Vitsø Nor. På vej ned i Noret fra Søby Volde passerer du en mindesten med tallet 1964. En mindesten for tørlægningen af Vitsø Nor, som var en lang og ind imellem dramatisk proces.

Vitsø Nor var oprindeligt en lavvandet vig, men i 1773 besluttede den slesvig-holstenske landkommission at tørlægge noret. Først byggede man en stubmølle ude på det sted, hvor vindmøllen står i dag. Stubmøllen drev en snegl - en Arkimedes-skrue - som kunne løfte vand væk.

Næste trin var at grave en kanal hele vejen rundt langs noret. Denne kanal skulle opfange vand fra oplandet og lede det ud til møllen. I 1788 var knap en tiendedel af Vitsø Nor udtørret.

I 1838 udskiftedes stubmøllen med den hollandske mølle, som stadig står i noret. Møllen fungerede glimrende, og i 1847 var godt en tredjedel af noret tørlagt. Det gav en gruppe lokale bønder blod på tanden. Så i 1868-69 byggede de dæmningen ud mod havet, og en endnu større del af noret blev tørlagt.

Men ved stormfloden i 1872 kom vandstanden helt op på fireogenhalv meter over daglig vande. Det var en katastrofe i Øhavet, og vandet løb naturligvis over den nye dæmning ved Vitsø Nor.

I 1875 blev diget repareret og forhøjet, så det blev tre meter højt. I 1964 byggede man en eldrevet pumpestation syd for vindmøllen på Leby Mark og allerede samme år var Vitsø Nor helt tørlagt. Tørlæggelsen markeredes ved at opsætte den mindesten, du gik forbi neden for Søby Volde.

Vitsø Nor igen under vand

I 2009 blev Vitsø Nor købt af Aage V. Jensens Naturfonde og herefter genskabt i samarbejde med Naturstyrelsen som et miljøprojekt.

Søen (ca. 52 ha) og de omkringliggende enge (ca. 60 ha) fungerer som naturens eget kvælstoffilter og reducerer kvælstoftilstrømningen til Lillebælt med ca. 15 ton årligt.

På tre fugleøer i søen yngler flere arter. Der er skabt sammenhæng mellem naturområderne Søby Måe og Gydemade, og det giver gode spredningsmuligheder for sjældne planter, der findes her.

På turistbureauet i Ærøskøbing fås en brochure om Vitsø Nor og Søbygaard.

6  Vindmøllen ved Vitsø Nor  Tag en afstikker ud til den gamle hollandske vindmølle, der ligger helt ude ved kysten. Området er præget af  gamle strandvolde bestående af opskyllede sten og grus. Det har man udnyttet til ralgravning og dermed skabt et besynderligt landskab. Små og større vandhuller, øer af tagrør og krat, som har skabt gode skjulesteder for mange fugle, så hav øjne og ører med dig.

Vindmøllen er fredet og forfalden. Ved siden af ligger resterne af den ene af de to vinger, der hørte til møllen. Der ligger også et par af de snegle, som drevet af vindkraft, stille og roligt løftede vandet ud af noret.

Sneglene var i funktion helt frem til 1937. Det er lidt trist, at de bare ligger og forfalder, for møllen er en af de sidste pumpemøller i Danmark med Arkimedes-skruer.

 7  Låddenbjerg Plantage  Lige når du kommer ud på asfaltvejen syd for Søby, kan du på den modsatte side af vejen se en skov, og ved indgangen til skoven står to sjove små huse. Du er nået til Låddenbjerg Plantage, som vist er den ældste skov på hele Ærø. Her kan du finde store træer og et rigtigt skovmiljø.

 8  Søby  Søby er en hyggelig by, hvor du kan gå på opdagelse ad snoede veje. Besøg eventuelt den lille, lyse kirke, som har hele to kirkeskibe hængende under loftet. Du bør også gå en tur på havnen med bl.a. Søby Værft, som er Ærøs største arbejdsplads.

Der er flere muligheder for at proviantere i Søby. Her findes også en primitiv overnatningsplads.

Har du tid, kan det absolut anbefales at trave en tur mod vest og se Skjoldnæs Fyr på Ærøs nordspids; undervejs passerer du en af Danmarks smukkest beliggende golfbaner. Der er ca. seks kilometer fra Søby til fyret.

Du kan komme med færge både til Fynshav på Als og Faaborg på Fyn fra Søby med Ærøfærgerne.

Søby-færgen sejler tæt forbi Avernakø og Bjørnø, og der er gode kik mod Lyø, Knolden og Dyreborg.

Elfærgen Ellen er elektrisk drevet; den blev sat i drift den 15. august 2019 mellem Søby og Fynshav. Ellen var den første 100 procent eldrevne færge i verden, som erstattede en dieselfærge på en regional færgerute.